testtest

Fynsk familie kom af med skimmelsvamp uden kemi

"Da vi opdagede skimmelsvamp på loftet, valgte vi at få det fjernet med tørdamp, fordi vores datter, som har allergi, havde hørt om metoden hos Astma- og Allergiforbundet."

Det fortæller familien Christensen på Fyn, som fik hjælp af Kim E Hansen til at fjerne skimmelsvamp helt uden brug af kemiske bekæmpelsesmidler.

"Jeg skulle hente noget oppe på loftet. Der var en underlig jordslået lugt, og jeg fornemmede, at noget var galt, " siger Jette Christensen.

Sammen med sin mand, Peter, har hun boet 19 år i et parcelhus i den lille landsby Øksenholt, der ligger godt 10 km syd for Nyborg. Efter råd fra den voksne datter, der har astma og kender til Astma-Allergi Forbundet, kontaktede Jette og Peter Christensen et ingeniørfirma, der undersøgte alle rum, og de konstaterede, at der var skimmelsvamp i tagkonstruktionen.

Husets træværk hårdt angrebet
Skimmelsvamp er et sikkert tegn på, at der er alvorlige problemer med bygningen. Derfor skal man reagere hurtigt og resolut, og det gjorde Jette og Per Christensen heldigvis.

"Ingeniørfirmaet gav klar besked, men man kunne også se på spærrene - ja, træværket i det hele taget - at det så mørkt og jordslået ud. Og jeg havde en idé om, at når det først var galt i tagkonstruktionen, så kunne det brede sig. Derfor skulle vi have skaden udbedret hurtigt, så vi kontaktede firmaet Kim E. Hansen, der er eksperter i fjernelse af skimmelsvamp" siger Jette Christensen og fortæller, at der efter behandlingen blev taget prøver, som viser, at alt nu er i orden.

"Når jeg nu kommer op på loftet, kan jeg klart fornemme, at det har hjulpet. Det lugter ikke mere, og det er tydeligt at se, at spærene er renset af," siger hun.

Efterfølgende har hendes mand, Peter, der i mange år har arbejdet som murer, sørget for bedre udluftning, for det er selvfølgelig vigtigt, at skadeårsagen bliver elimineret.

< Tilbage til SKIMMELRENS

 

KEH A/S Baldersbuen 15H, 2640 Hedehusene, Tel. +45 46 59 62 26 keh@keh.dk www.keh.dk